Artikel om Shiatsu i Alt for damerne
Artikel om Shiatsu i BT
Japansk Shiatsu i A.O.K
Læg dig tilrette på futonmadrassen på gulvet i de store, lyse lokaler i Havnegade og føl behandlerens nøjagtige fingertryk. Zen Shiatsu massage er en succesfuld behandlingsform, hvis du døjer med hovedpine, stress, ryg, nakke- og skuldersmerter. Massagen kan også berolige en stresset krop & sjæl samt hjælpe immunforsvaret. Behandlingen styrker nemlig bevidstheden om den gode energi i kroppen og afhjælper fysiske og psykiske skavanker.
Du er i centrum hos Zen Shiatsu Center i indre by, når der ved hjælp af præcise tryk, stræk og nærvær arbejdes med at åbne og balancere dine energibaner. Behandleren fokuserer på at skabe flow i kroppens energisystem, der er afgørende for din sundhed.
“Zen Shiatsu massage er en forebyggende behandling, som holder dig stærk og rask. Det er en slags alternativ sundhedsvurdering, der har som mål, at du skal vedligeholde dig selv, ligesom du vedligeholder eksempelvis din bil. Massagen er desuden afspændende og dejlig,” siger Graeme Docherty, der er én af behandlerne i centeret i Indre By.
Med hænderne som det primære værktøj arbejder behandleren sig med skiftevis hurtige og langsomme tryk og stræk gennem hele din krop. Du vil sikkert føle en summen i de berørte områder, for kroppens overbelastede organer får nøjagtige tryk, der løsner og lindrer.
Den traditionelle japanske sundhedsbehandling kan også beskrives som akupunktur uden brug af nåle, og du beholder tøjet på under hele behandlingen. Seancen med massage og vejledning varer cirka 1 time.
Under selve massagen kan du opleve at komme på ‘en lille rejse,’ hvor du til sidst ikke lægger mærke til de konkrete fingertryk. I stedet kobler du fra og mærker kroppen som en helhed. Mange oplever også en varm, veltilpas følelse strømme gennem hele kroppen, der frigiver energi og løsner op.
Hvor ligger det
